|
MONICA RITTERBAND DESIGNER BRÆNDEOVN
Det lyder som to modsatrettede størrelser. Men det har været synergieffekten af et nyt epokegørende samarbejde mellem billedkunsteren Monica Ritterband og Morsø jernstøberi A/S. sammen har vi udviklet og designet en ny og meget anderledes og elegant brændeovn, der vil gå over i historien.
Morsø 7600 hedder den nye serie Monica har designet og den er helt sin egen med den cirkelrunde form, de runde feminine overgange og den kæmpestore glasrude som er den største i Morsøs historie. Disse unikke designelementer giver brændeovnen en personlig stil med et blødt organisk touch, men stadig i det solide og næsten uopslidelige materiale, støbejern.
-For mig er en brændeovn et kunstværk i forandring. Den er også et levende væsen, der taler til alle ens sanser. Man kan mærke den. Den varmer ens hus og krop. Man kan lugte, hvilket træ der puttes i gabet på den og man kan høre dens knitren og nyde synet af flammerne og gløderne.
Og "fodre" du din brændeovn med omtanke , ja , så yder den til gengæld det optimale, griser minimalt og har "klare øjne" i glasset, fortæller Monica Ritterband.
Morsø 7600-serien er baseret på konvektionsprincippet og har en fantastisk ren og effektiv forbrænding. Og så er den både logisk og nem at betjene, idet ovnens luftindtag og dermed forbrænding og varme styres fra ét enkelt håndtag.

Brændeovnen giver hjemmet en base af ro og harmoni, men også liv, hygge og glæde, siger Monica Ritterband
"mit fingeraftryk skal være - fødder..."

Feet - brændeholder
"jeg opfatter brændeovnen som en slags levende indbo i huset. Så det var oplagt for mig at puste liv i tilbehøret og derfor har jeg givet brændeholderen fødder at gå på.Tænk hvis brændeholderen af sig selv kunne hente brændet fra brændestakken og holde sig fyldt... Jeg har ihvert fald givet den fødderne til det.

Feet - bordskåner
"Morsø har altid haft trivetter i støbejern. Hidtil har de været prydet med det originale Morsø monogram eller det velkendte egern- motiv.På denne bordskåner har jeg ladet små fodaftryk symbolisere, at Morsø flytter sig og sætter sine spor - på samme måde, som mine fødder bærer mit korpus derhen, hvor jeg ønsker."

Feet - vandfordamper
"Jeg ønskede at skabe en unik vandfordamper til Morsø- eller kedel, som jeg kalder den i daglig tale. Jeg holdt fast i det originale støbejern, men jeg ønskede at give kedlen liv og lune ved at dekorer den med fødder... Vandrende varme fødder."

Feet -pejsesæt
"jeg er vild med fødder som motiv! Jeg bruger dem fordi mit mål er at give tilbehøret humor og personlighed. Fødder giver sådanne associationer og skaber levende billeder. Med mit pejsesæt på fødder, der vandre op af væggen, håber jeg at kunne give hjemmet et lille hjørne, som både er funktionelt og appelerer til smilet."
Til min brændeovn af Monica Ritterband I min store høje stue står du rund og tung og sort og sær og meget stille dér - og venter med en evig ro på mig og mine kolde tæer du er næsten ny du kom i sidste uge med flyttebil og sækkevogn med muskelmand og uden hue han baksede og prustede og skar rør til din top så du ku sende røg og damp og gode tanker hele vejen op du er uden tvivl min nye store kærlighed Måske den bedste jeg har haft hvem ved? Du pakker mig i varme uden at kvæle, kævle, klamre, kræve med lange ord og varme og skarpe tænder du åbner gummegabet og sluger alt du lyser blødt et skær af rødt og blåt og gult og okker jeg smider mine hjemmesko og uldne sokker og lister rundt og lytter til stuens knitre lyde der dufter sødt og stærkt af træ og æble der er nykogt marmelade i min gryde ved sengetid fodre jeg dig med bøg og eg og jeg må tilstå en lille smule gran så sprutter du som var det levertran Jeg er i mit eget rum mit eget reservat hjemme hos mig selv ja, helt privat der ligger et usynligt uldent tæppe fra hjørne til hjørne og udenfor venter månen på at vende flod til ebbe Mine filtre er faldet og det er slut på min vagt det er fyraften min maske er lagt jeg er ikke længere dagens arbejdshest eller muntre manegeklovn jeg er min egen Jeg er hjemme hos min kære brændeknudeovn.
Kilde: Morsø Jernstøberi og Monica Ritterband
|